Menu

Menu

ForsideKalenderNyhedervejviser
Ansager
Foto:

RIKA har 25 års jubilæum

I dag er det en stor dag for rideskolen, der kan fejre 25 års jubilæum

I 25 år har børn, unge og voksne lært at ride, kunne dyrke deres passion og kærlighed for ridesporten, deltage i konkurrencer og møde mennesker, få venner og være i et godt sammenhold på kryds og tværs af alder og samfundslag, da den sammenbindende faktor for alt dette har været hesten. RIKA er formet af mange mennesker gennem tiden. Der har været mange forskellige ryttere, opstaldere, undervisere og bestyrelser, der alle har sat deres præg på stedet.

Det er ikke en selvfølge, at RIKA eksisterer og kan holde sit 25 års jubilæum. RIKA kom i den grad i vanskeligheder, da klubben blev opsagt. Men ved fælles hjælp, stædighed og hårdt arbejde, lykkedes det at flytte rideskolen til en ny adresse, nemlig Kvie Søvej 5, som Knud Tøstesen og familie ejer og valgt at udleje til rideskolen, så denne ikke skulle lukke ned. Vi takker familien Tøstesen for deres hjælp.

Rigtig mange mennesker, som ikke har deres daglige gang på RIKA, har hjulpet os i denne proces, og uden deres hjælp var det ikke lykkes, så et stort tak til jer. Det har været en kæmpe mundfuld at gå i gang med, og dette kunne ikke have ladet sig gøre uden indblanding og hjælp fra professionelle hænder. Kaj Buhl, Flemming Nørskov og Kristian Guldager har med deres ekspertise inden for hver deres område, tegnet og fortalt, vejledt, sat folk i gang og selv gjort et kæmpe arbejde for, at RIKA kunne komme i mål og dermed kunne fejre 25 års jubilæum i dag.

En anden person der i den grad har arbejdet for udvikling og ikke afvikling, for at Ansager og omegn stadig har en rideklub er Niels Haahr Larsen. Niels tilbød sin hjælp til RIKA helt tilbage i starten af processen, da RIKA via Ansager Info bad om hjælp til et nyt hjem på grund af opsigelsen af lejemålet. Niels kender rigtig mange mennesker i området, og kunne derfor pege os i nogle retninger og introducere os for forskellige mennesker, der måske kunne hjælp. Men der gik ikke længe inden vi på RIKA følte, vi havde fået et nyt medlem. Fra at vejlede blev Niels en meget aktiv hjælper i processen. Ikke fordi han som sådan havde et specielt forhold til ridesporten, eller fordi han kendte nogen på RIKA, men fordi han på ingen måde kunne acceptere at rideklubben skulle lukke. Der er, hos RIKA, ingen tvivl om, at Niels bakker op og kæmper for sit lokalområde. Niels Haahr Larsen har været en uundværlig hjælp for RIKA i processen.

Med venlige hilsner og stort tak.

RIKA

torsdag 2 nov 2017 - Karsten Madsen