Menu

Menu

ForsideKalenderNyhedervejviser
Ansager
Foto:

Kom og se det flotte resultat!

Vores allesammens Ansager Musik Hotel har fået en ny værelsesfløj på første sal.

Med indvielsen af 7 flotte og veludstyrede dobbeltværelser åbner der sig ikke kun en ny æra for byen men også et betydende ekstra aktiv for forpagterparret Danny og David, der allerede for flere uger siden modtog de første henvendelser og bookinger på de nye værelser.

Indvielsen er samtidig en foreløbig afslutning af den sidste af fire faser, som totalrenoveringen af Ansager Hotel har været opdelt i:

Fase Periode Omfang Investering
1 1. halvår 2012 Indvendig og udvendig renovering af Hyttebyen kr 115.000
2 2. halvår 2012 Indvendig renovering og ombygning af hotellet Kr 1.190.000
3 2. halvår 2013 Udvendig renovering af hotellet Kr 1.470.000
4 1. Halvår 2017 Udnyttelse af hotellets 1. etage Kr 1.250.000

Efter en totalrenovering for mere end 4 mio kr pryder hotellet igen byens midte:

 

 

Det er på alle områder blevet et flot ”Vi vil og kan”- resultat, som vi som Ansager borger kan være stolte over og lykønske hinanden med.

Kom derfor til Åbent Hus arrangement fredag eftermiddag fra kl 15-17.00 og vær med til at markere og festliggøre genåbningen af hotellets 1. sal og indvielsen af den nye flotte værelsesfløj.

I forbindelse med arrangementet er der efterfølgende mulighed for at forlænge nydelsen ved at bestille bord og deltage i hotellets ”Grill-aften” med helstegt pattegris.

Tillykke Ansager.

Magnus Dahlmann, foto: Karsten Madsen

torsdag 29 jun 2017 - Karsten Madsen