Menu

Menu

ForsideKalenderNyhedervejviser
Ansager
Foto:

Naturglade børn på skydebanen

Bukkejagt og skydning med bue og luftgevær stod på programmet for 39 børn fredag og lørdag

Ansager Jagtforening havde inviteret ”naturglade børn” i alderen fra 8-15 på skydebanen til et juniorarrangement. Og der var stor interesse. 39 børn mødte op fredag eftermiddag kl.16.00.

- Fredag aften var de fleste af børnene med en lokal bukkejæger på jagt. Hver jæger havde en eller to børn med, fortæller Torben Svinghold fra Ansager jagtforening.

- Og vi var heldige. En af jægerne fik ram på en buk, og du skulle bare have set dem, da de kom hjem. De havde noget at fortælle og kunne næsten ikke vente. Men alle havde set vildt eller oplevet noget på jagten.

Bukken blev "brækket" samme aften, så børnene kunne se, hvad der er indeni, og lugte og røre ved dyret. Lørdag skal skal der smages sommerbuk tilberedt over bål.

- De unge mennesker overnattede udenfor, og de sov længe. Vi måtte vække de sidste kl. 8, hvor der var morgenmad. De hygger sig rigtigt, fortæller Torben Svingholm.

Lørdag formiddag fra 9-12 var der aktiviteter som bueskydning, minijagtsti, luftgeværskydning og nogle kunne prøve at rense og røge fisk. Som afslutning på et oplevelsesrigt døgn er der mad over bål med selvbagte snobrød.

Karsten Madsen

galleri
galleri
galleri
galleri
galleri
galleri
galleri
galleri
galleri

lørdag 3 jun 2017 - Karsten Madsen