Menu

Menu

ForsideKalenderNyhedervejviser
Ansager
Foto:

På andefangst ved Filsø

6.a fra Ansager skole på naturfagstur til Filsø

Vi blev hentet om morgenen af en Ansager turistbus. Vi blev hentet 8.30 og kørte i 50 minutter hvilket var virkelig langt. Da vi ankom blev vi mødt af en medarbejder, som hedder Merete og en frivillig, som hed Christopher.

Vi fik at vide hvor toilettet var, og så gik vi op til et hus og satte vores tasker. Vi skulle bære nogle ting ud til søen, det var nogle lange fiskenet, nogle blyanter og farveblyanter, nogle bakker til dyr og sådan nogle med papir i, hvor der var en and og et kort på insekter i søen.

Vi gik så ud mod søen, på vej dertil var et kort over søen, og hvor stor søen har været. Da vi var helt ude på en bro, vi blev delt i hold to og to. Så skulle vi nemlig ud på egen hånd og fange dyr. Det var svært i starten, men det blev meget nemmere.

Nu havde vi fisket i et stykke tid, og vi havde et ark, hvor vi skulle skrive ind, hvad vi havde fanget. Merete gik rundt og hjalp os. Da vi havde skrevet dyrene ind på arket, skulle vi følge med hende ned til nogle ænder.

Vi skulle finde en partner til ænderne, man gjorde det på de sammen hold som vi fiskede med. Der var 8 drenge og 8 pige ænder. De havde hvert et tal, så vi skulle bare skrive tallet på den han og hun and vi troede passede sammen med ned. Da vi havde skrevet det ned, skulle vi tage nogle ting, vi havde brugt med tilbage.

Da vi var kommet tilbage til huset, skulle vi se hvilke ænder der hørte til hinanden. Den gruppe som havde flest rigtig i ænderne fik lov til at vælge and først, fordi vi skulle lave noget mad over bål. Der skulle selvfølgelig and i og det skulle vi jo stå for. Vi blev tildelt noget kål og forskellige grøntsager, som vi skulle snitte og skære.

Da det var gjort, skulle vi se, hvordan man skar brystet ud af en and. Merete viste det på en krage, hvordan man skar brystet ude. Da hun var færdig med at vise os det, skulle vi selv prøve. Det var dem, som vandt det med ænderne, der måtte vælge and først. Da de havde valgt, måtte de andre gerne vælge deres and. Så skulle vi gøre det, som hun viste os på kragen.

Det var meget ulækkert i starten og mange var pylret. Men der var også nogle som bare gjorde det. Det var fedt at prøve det.

Da vi havde skåret brystet ud, og havde skåret det i tern, skulle vi ha det på bål, med nogle af de ting, vi havde skåret sammen med andebrysterne.

Da det var stegt, var det tid til at skulle spise. Det smagte lidt ligesom vi havde købt det, men på en måde var det anderledes. Det var nok på grund af, at vi selv havde lavet det.

Da vi havde spist, var der en slags frikvarter, hvor vi lavede en brydeleg, hvor drengene skulle lægge pigerne ned, og pigerne skulle lægge drengen ned. Da der var gået noget tid kom bussen igen og hentede os. Vi kørte hjem igen og afsluttede dagen.

6. klasse, Ansager Skole

tirsdag 8 nov 2016 - Karsten Madsen